Vækstprogram hjælper små virksomheder

De to brødre, Jesper Faurholt Jensen og Bjarke Faurholt Jensen, som ses på billedet, stiftede i 2005 Jobi Group A/S og siden er det kun gået fremad for den lille virksomhed. Foto: Frederikke

De to brødre, Jesper Faurholt Jensen og Bjarke Faurholt Jensen, som ses på billedet, stiftede i 2005 Jobi Group A/S og siden er det kun gået fremad for den lille virksomhed, som nu har 27  medarbejdere. Foto: Frederikke Lillerøj

Det Maritime Vækstprogram er sat i verden for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at skabe arbejdspladser. Jobi Værft A/S i Strandby er én af dem.

Af Frederikke Lillerøj

Det lokale serviceværft, Jobi Værft A/S, har netop fået godkendt en ansøgning på 150.000 kr. af Det Maritime Vækstprogram, som hører under MARCOD. Pengene skal bruges til at ansætte en ekstern konsulent, som skal hjælpe virksomheden med at lave Skærmbillede 2015-10-01 kl. 17.55.17en strategi, som skal skabe vækst og arbejdspladser.

Kravet fra Vækstprogrammets side er, at virksomheden tre år i træk skal skabe 20 procent flere arbejdspladser. Per Frank Hansen, erhvervskonsulent hos Erhvervshus Nord, har været med til at udvælge virksomheden og har hjulpet Jobi Værft A/S med at ansøge om pengene. Han mener, at Jobi Værft A/S har et godt potentiale:

”Der var vilje, og der var evne til at udvikle sig. Det er vigtigt, at der ikke kun er vilje, men ingen evne. Hos Jobi Værft A/S var der begge dele,” siger Per Frank Hansen.

Bådebyggere er ikke så gode til markedsføring
Majbrit Romme, administrationschef hos Jobi Værft A/S håber på, at pengene kan hjælpe den lille virksomhed med at ekspandere og sikre nogle arbejdspladser i fremtiden. De har netop udvidet og samlet tre afdelinger i én i det gamle skibsvæft i Strandby.

”Her er vi bådebyggere. Der er nogle ting, som vi måske er mindre gode til som f.eks. markedsføring og intern kontrol. Og fordi vi er blevet større, skal vi have opbygget nogle nye systemer, og det skal vi have hjælp med,” siger Majbrit Romme.

Og netop derfor er programmet vigtigt for de små virksomheder, mener Per Frank Hansen og fortsætter:

”Mange små- og mellemstore virksomheder starter med en ildsjæl, som har noget viden eller et produkt. Når man arbejder som både direktør, bestyrelsesformand, sælger og udvikler, bliver mange på et tidspunkt fyldt op til randen. Og så får de behov for at vide, hvordan de kan udvikle deres virksomhed,” siger han.

Det eneste, der kræves for at kunne ansøge vækstprogrammet, er, at der er et produkt og et marked, som viser, at man kan tjene flere penge og ansatte flere mennesker. Så kommunen får noget igen, når de på den måde investerer penge i virksomhederne.

”Baggrunden for programmet er selvfølgelig, at regionen og kommunerne ønsker at skabe nogle flere arbejdspladser og noget økonomisk vækst,” siger Per Frank Hansen.

Cykeltyverier i Frederikshavn på retræte

Billedtekst: Drastisk fald i cykeltyverierne - til glæde for frederikshavnerne. Foto: Marie-Louise Kjær

Drastisk fald i cykeltyverierne – til glæde for frederikshavnerne. Foto: Marie-Louise Kjær

Antallet af cykeltyverier er på landsplan det laveste i tyve år. Alene i Frederikshavn er det næsten halveret. NordNyt har spurgt Frederikshavns politi og en lokal cykelhandler, hvad det skyldes.

Af Marie-Louise Kjær

Det er blevet lettere at have sin cykel i fred i Frederikshavn, lyder det fra Danmarks Statistik. I 2009 blev der nappet 795 cykler i fiskerbyen. I 2014 var tallet helt nede på 424. Det er et fald på over 46 procent.

“Det er et voldsomt fald, men man skal huske, at politianmeldelser af alle typer kriminalitet generelt er faldet i den periode,” forklarer John Lamp Henriksen fra Frederikshavns lokalpoliti.

Han ser en tendens til, at folk bruger flere penge på kvalitetscykler, og at de derfor også går op i at sikre dem bedre.

Sikrer cyklerne bedre
Jens Møller fra Møllers Cykelshop i Frederikshavn tilslutter sig teorien om bedre cykellåse.

“Man stjæler jo ikke den cykel, der er låst godt fast til et eller andet. Så tager man jo den anden. Det ville jeg da gøre, hvis jeg skulle ud og stjæle en cykel,” siger Jens Møller.

Han oplever, at folk ikke køber nye cykler så ofte som før. Der er ikke så mange, der fortæller, at de skal købe ny cykel, fordi den gamle er stjålet. Og de cykler, han sælger, er dyrere. Folk køber nogle gange en ekstra lås med for at sikre sig.

Låsene er af hærdet stål, og derfor sværere at få has på for cykeltyvene.

Politiets app hjælper
De sociale medier har også indvirkning på cykeltyverierne, mener John Lamp Henriksen. Han forklarer, at politiets app kan være et brugbart redskab for borgeren. Her kan man indtaste stelnummeret og herefter få at vide, om cyklen det drejer sig om er stjålet eller efterlyst.

Facebook har også indflydelse. Folk er bedre til at rapportere noget mistænkeligt til hinanden og lægge billeder op af efterlyste genstande.

Han nævner også, at politiet har valgt at bruge ressourcer med præventivt arbejde såsom SSP (samarbejdet mellem skole, socialforvaltningen og politi) i folkeskolen og generelt være mere synlige i nærområdet. Alt det for at sikre at børn ikke vokser op og ender på den forkerte side af loven.

Til sidst er der teorien om, at folk er blevet mere lovlydige.

“Jeg har ikke belæg for at sige, at det er folks moral, der er blevet bedre,” siger John Lamp Henriksen. “Men det kan vi jo håbe”.

Renovering af Flådestation Frederikshavn er på vej

Flådestation

Flådestationen i Frederikshavn, som den tager sig ud i øjeblikket. Foto: Kevin Sigvartsen

 

Udbuddet på renoveringen af Flådestation Frederikshavns kajanlæg, der blev fastlagt i finansloven 2015, er netop blevet sendt i begrænset udbud. Renoveringen er sat til at starte tidligt i 2016 og slutte i 2017.

Af Kevin G. Sigvartsen

Flådestation Frederikshavn har i 53 år fungeret som flådebase. Det har langsomt vokset sig til en af Frederikshavns største arbejdspladser, og er i dag én af flådens to hovedbaser. Da stationen blev bygget, var forventningen, at kajanlægget ville have en levetid på omkring 50 år.

De 50 år er gået, og planen er nu, at der skal ske en omfattende renovering. Derfor blev der i Finansloven 2015 afsat 293 millioner kroner til projektet. Den 30. september 2015 blev det sendt i udbud, og planen er, at det skal stå færdigt i 2017.

Det er et såkaldt ’begrænset udbud’, der betyder, at det kun er firmaer, der er godkendt på forhånd, som kan byde på opgaven. Denne form for udbud er normalt, når der er tale om militære installationer.

Renoveringen indeholder flere elementer. Der skal renoveres 1570 meter samt etableres 700 meter nyt bolværk. Derudover skal havnebassinet gøres dybere, der skal fyldes sand bag nye spunsvægge og etableres nyt slæbested og roll-on/roll-off ramper.

Derudover kommer nogle af pengene også til at gå til, at opfylde skærpede miljøkrav, der stiller nye retningslinjer for affald, spildevand, kloakering, afløb, forsyningsledninger, fjernvarme og el.

Renoveringen går i gang i februar 2016 og kommer til at bestå af to etaper. Den første etape skal stå færdig den 31. december 2016, og den anden går i gang straks efter færdiggørelsen af den første og fortsætter til august 2017.