Da fuldtidsdiabetikeren sagde op

diabetes

Martin Dahlgaard må leve med at skulle til kontrol hver 12. uge resten af livet, efter behandling for type-1 diabetes. Et fantastisk byt, ifølge ham selv. Foto: Martin Dam Kristensen

Nordjyske Martin Dahlgaard fik for få år siden i Norge den behandling for type 1-diabetes, som nu bliver foretaget på Rigshospitalet. Noget, han overhovedet ikke fortryder i dag. 

Af Katrine Stampe 

Rigshospitalet har for første gang i 21 år kureret en type-1 diabetiker for diabetes. En behandling nordjyske Martin Dahlgaard fik foretaget i Norge tilbage i 2012, som den første danske type-1 diabetiker.

Behandlingen gives kun til diabetikere, som også lider af nyresvigt, hvilket er en hyppig følgesygdom for diabetespatienter. Behandlingen består i en transplantation af nyre og bugspytkirtel.

Operationen har ændret Martin Dahlgaards liv markant. Han er gået fra at have en ”fuldtidsstilling” som diabetiker, til igen at have et almindeligt arbejfaktaboksde.

”Det er svært at beskrive, hvad det her har gjort ved mit liv. Jeg er gået fra at være halvdød til at få et liv igen, hvor jeg kan lege med mine børn,” siger Martin Dahlgaard

Martin Dahlgaard skal tage medicin resten af sit liv, men det er stadig at foretrække frem for et liv med type-1 diabetes, og alt hvad det indebærer af insulinsprøjter, manglende overskud og lange dage på sygehuset i dialyse.

Ingen grund til skepsis
I videnskaben har det længe været kendt, at man kunne behandle type-1 diabetes ved en transplantation af bugspytkirtlen, men organet er meget sart. Derfor stoppede man i 1994 med at foretage operationen i Danmark, grundet dårlige resultater. Det var derfor Martin Dahlgaard fik behandlingen i Norge.

Martin Dahlgaard er lidt skeptisk ved, at behandlingen er blevet genoptaget i Danmark, da man i Norge allerede har en masse erfaring med lige netop denne behandling. Han så i stedet for gerne et samarbejde mellem Norge og Danmark.

”Jeg sammenligner gerne ekspertise med en bil. Det mærke, som sidder på snuden af bilen, er det værksted, som jeg vil køre til for at få en reparation. Det er dem, som er bedst til at tage sig af det mærke, derfor vil jeg få det bedste resultat.”

Martin Dahlgaards skepsis er ubegrundet, ifølge Ulrik Meyer, Centerdirektør for Rigshospitalet, da behandlingen har været fulgt tæt gennem mange år i udlandet.

”Vores kirurger har enten erfaring fra ansættelse i udlandet eller fra korterevarende studieophold,” siger Ulrik Meyer.

Besparelser ikke årsagen til få behandlinger
I Danmark vil transplantationen kun blive foretaget på Rigshospitalet, da de er det eneste sygehus, som udfører begge transplantationer. At behandlingen kun skal foregå der, er der bred enighed om blandet landets øvrige sygehuse, da det kommer til at dreje sig om meget få transplantationer om året.

Rigshospitalet regner med, at der cirka vil blive foretaget mellem 15-20 behandlinger af type-1 diabetes kombineret med nyresvigt om året, selvom næsten 32.000 danskere lider af type-1 diabetes.

”Det er en relativt dyr behandling, der koster ca. 400.000 kr. pr. forløb, men den samfundsmæssige besparelse er betydelig i det lange løb, hvis den enkelte patients sukkersyge helbredes,” siger Ulrik Meyer.

lokalDe få behandlinger skyldes ikke besparelser i sundhedsvæsnet, da Rigshospitalet har fået en bevilling til behandlingerne, men derimod manglen på organdonorer.

Det vides endnu ikke, om behandlingen på længere sigt vil blive udbredt til en større patientgruppe.

Knivholt Hovedgård skal være selvforsynende

knivholt

Knivholt Herregård har oplevet en vækst på over 10.000 i antal besøgende over de sidste par år. Foto: Kevin Gerth Sigvartsen

Den gamle hovedgård ved Knivholt var ved at blive et offer for sin egen succes, men er nu tilbage på sporet på grund af energivenligt samarbejde.

Af Niklas Jeppesen

Over 80.000 registrerede gæster besøgte i 2014 Knivholt Hovedgård. Gården er en populær ramme for forskellige begivenheder og for foreninger, som holder til i lokalerne. Energiforbruget var dog en udfordring i takt med, at efterspørgslen steg. De udfordringer er blevet løst ved hjælp af nye tiltag inden for vedvarende energi.

”Jeg vil vurdere, at vi inden for to år er 100 procent selvforsynende,” siger Olav B. Madsen, som er bestyrer på Knivholt Hovedgård.

Prisen for stigende popularitet
I takt med at gården løbende blev renoveret, steg tilstrømningen af mennesker og begivenheder også. Det gjorde, at gårdens energiforbrug på et tidspunkt udgjorde en tredjedel af det samlede budget. Gården søgte derfor midler i samarbejde med Frederikshavn Kommune og firmaet Green Source, som specialiserer sig indenfor vedvarende energi.

”Vi måtte gøre et eller andet. Vi havde ikke råd til at blive ved, og vi havde ikke råd til at lade være. Vores kalender er helt booket med begivenheder. Derfor igangsatte vi det her projekt,” siger Olav B. Madsen.

En gård i udvikling
Gården oplever en stigning i besøgstallene. Fra omkring 65.000 gæster i 2013 til over 80.000 gæster i 2014. Det er der mange forklaringer på ifølge Anne Grethe Kramme, som er souschef ved Turisthus Nord. Hun mener, at gården gavner lokalbefolkningen, men i særdeleshed er vigtig for at tiltrække turister.

”Det er delvist det historiske ved gården, og så det, at man kan lave mange forskellige events deroppe. Der var eksempelvis et event deroppe i weekenden med 4200 besøgende. Det skaber turisme til byen, og det er noget, vi tiltrækker folk på,” siger hun.

Stadig fald i ledigheden i Frederikshavn

Af Katrine Stampe

I Frederikshavn Kommune fortsætter arbejdsløsheden med at falde i 2015, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Fra januar til august er der sket et fald på 627 personer i fuldtidsledigheden i kommunen, hvilket svarer til et fald på 36,5 pct.

Kommunen følger en tendens, som er gældende for næsten hele landet. Dog ligger Frederikshavn kommune lidt over landsgennemsnittet, hvor der er sket et fald på næsten 22 pct.

frederikshavn kommune