Breaking: Masser af statslige arbejdspladser til Frederikshavn Kommune

20131120-085548-L_24Mb

Borgmester Birgit S. Hansen (S) jubler over de nye arbejdspladser i Frederikshavn. Foto: Scanpix

100-150 nye arbejdspladser i Udbetaling Danmark i Frederikshavn. Det er kommunens borgmester, Birgit. S. Hansen(S), netop blevet lovet af Skatteminister Karsten Lauritzen(V).

Niels P. York

NordNyt har netop talt med Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit S. Hansen, som er blevet lovet op mod 150 nye arbejdspladser i ATP/Udbetaling Danmark, af Skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Læs også: Borgmester: Derfor skal Søfartsstyrelsen til Frederikshavn

Selvom drømmen var Søfartsstyrelsen, er Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit S. Hansen (S), yderst tilfreds med udfaldet af den nye flytteplan for statslige arbejdspladser.

”Vi havde håbet på Søfartsstyrelsen, men jeg er ikke skuffet. Jeg har lige snakket med Karsten Lauritzen(V), som har lovet mig de her pladser. Mit smil blev meget større, jeg er meget tilfreds. Vi tager glade imod alle nye arbejdspladser. ” siger borgmesteren.

De nye arbejdspladser findes i Udbetaling Danmark. Der kommer således ikke nye institutioner til Frederikshavn, men en udbygning i form af arbejdspladser.

”Jeg vil gerne sige tillykke til Korsør Kommune med Søfartsstyrelsen. Men jeg er sikker på, at vi er lige så stærke maritimt i dag, som vi var i går, selvom vi ikke fik Søfartsstyrelsen,” borgmester Birgit S. Hansen (S)

Læs også: Centerdirektør jubler over statslige arbejdspladser