Ny madklub skal give ensomme ældre livsgnisten tilbage

Frederikshavn Kommune er  i 2015 beviliget 13,8 mio kr. til 6 projekter, som skal løfte ældreområdet. Café Pot og Pande er en af dem. Foto: Scanpix

Frederikshavn Kommune er i 2015 beviliget 13,8 mio kr. til 6 projekter, som skal løfte ældreområdet. Café Pot og Pande er en af dem. Foto: Scanpix


Café Pot & Pande er et en ny madklub for ensomme ældre i Frederikshavn Kommune. Bag de kogte kartofler og den grønne salat gemmer sig et mål om at give livet ny mening.

Af Tinie Maibøll

”Livet skal leves forlæns og forstås baglæns.” Citatet af den berømte Søren Kirkegaard, er pludselig gået hen og blevet moderne igen med opstarten af det nye projekt i Frederikshavn for ensomme ældre, Café Pot & Pande.

Pot & Pande er en madklub for ældre, som har mistet en ægtefælle. Her mødes en lille gruppe ældre på 7 personer, med to sygeplejersker en gang hver anden uge. Over de dampende gryder, hjælpes de ad med at sætte ord på det svære ved at leve forlæns, når den man elsker, er forsvundet med fortiden.

En flæskesteg åbner hjertet
Selvom det er en madklub, så handler det om samtale. Medarbejder og sygeplejerske på projektet, Anette Bjerregaard, er ikke i tvivl. Det gør en kæmpe forskel for ældre at have et netværk af ligestillede, når man er blevet alene og skal finde sig til rette i livet på ny.

”Formålet er ikke at lære at lave mad. Det kan selvfølgelig være en sidegevinst for en enkemand at lære det, hvis han aldrig har stået ved et komfur og ikke ved, hvor længe et æg skal koge. Men essensen er, at man kommer her, hvis man har svært ved at komme i gang med tilværelsen, som nu skal foregå alene,” siger hun.

Og det kan en varm ret hjælpe på vej. Samtalen om hvor meget eller lidt mad man måske selv får lavet derhjemme, kan åbne for den bagvedliggende grund, fortæller Anette Bjerregaard.

”Når mennesker har det dårligt psykisk, så er det nemmere at snakke om, hvad der er svært praktisk. Det er nemmere at sige ‘jeg får ikke lavet mad, for jeg kan ikke, og jeg aldrig har lavet mad selv.’ Det åbner så op for at stille spørgsmål om, hvad de så tænker om det.”

Netværk giver gnisten tilbage
En summen af småsnak blander sig med klirren af kopper. Det er eftermiddag på aktivitetscentret Ingeborgvej, dagens første bankospil er netop slut, og nu mødes de ældre til en sludder og en kaffetår.

Ved bordet bagerst i lokalet sidder Bodil Olsson på 82 år, og hun forstår betydningen af at holde sig aktiv og social, selvom man er oppe i alderen.

”Nogle ældre holder sig selvfølgelig lidt for sig selv, men ikke mig. Der er så mange sjove aktiviteter her. Det sidste arrangement, vi holdt, var virkelig et brag af en fest,” griner Bodil.

Og det er en af de kendetegn, Bodil er fastsat på at bevare i alderdommen. Grinet. Det har de mange nye venner og aktiviteter på Ingeborgvej hjulpet med. For sådan er det med livet, hvis man spørger Bodil. Det sure med det søde og blikket rettet stift fremad, på trods af, hvad man har oplevet af svære ting.

”Jeg har haft tre mænd, men jeg er også en klovn til at være alene. Min første mand døde af hjertestop i armene på mig. Det kunne jeg nu ikke gøre for, men sådan er livet. Nu bor jeg her med min kæreste gennem de sidste 16 år, og jeg flytter ikke før, de putter mig i jorden,” siger hun.

Bodil Olsson, 82 år, har stadig masser af mod på livet, nye venner og oplevelser. Foto: Tinie Maibøll

Bodil Olsson, 82 år, har stadig masser af mod på livet, nye venner og oplevelser. Foto: Tinie Maibøll

Politisk beslutning afgør skæbnen
At livet skal leves hele livet, er en bevidst politisk strategi i Frederikshavn Kommune. Café Pot & Pande er en del af et samlet tilbud, der hedder Forebyggelse af ensomhed og isolation. Det er første gang projektet kører her i september, og Anette Bjerregaard håber ikke, det bliver sidste gang.

”Borgerne er så glade for tiltaget. Vi havde en rigtig god snak til madklubben i Sæby i går, hvor en af de ældre spurgte, hvordan søren vi fortæller politikerne, at det her altså er vigtigt at bevare,” forklarer Anette Bjerregaard. Og netop det budskab skal social og sundhedsudvalget tage stilling til i oktober.

Anette Bjerregaard understreger betydningen af, at de får lov at fortsætte.

”Vi kan ikke fjerne sorgen. Den vil altid være der. Men vi kan hjælpe med at sorgen finder sin rigtige plads i livet hos den ældre fremover. Jeg har siddet med ældre, som har mistet for flere år tilbage, som fortæller de mest barske historier, som de aldrig før har delt med nogen. Hvis politikerne overvejer, at vi ikke skal være der, så skal de bare tænke over, hvad der så skal være. For noget skal der være uanset hvad.”

Aldrig for gammel til nye venner
Bodil banker i bordet med flad hånd for at understrege sin pointe.

”Man bliver aldrig for gammel til nye venner. Der er da aldrig noget, der er for sent,” siger hun, selvom det ikke er ensbetydende med, at smerten ved at miste kan undgås. Slet ikke. Men man kan lære at leve med den, mener hun.

Et aktivt liv kan læge mange sår, mener Bodil.

”I sidste ende kan jeg jo glædes ved minderne, jeg husker tilbage på. Men livet, det skal stadig leves forlæns,” siger Bodil, mens hun pakker dagens bankopræmie. I aften skal hun til banko igen.

Lyserød Lørdag er de frivilliges fortjeneste

IMG_3869

I Frederikshavn har Kræftens bekæmpelses lokalforening solgt lodder til det gode formål i løbet af hele ugen. Foto: Trine Vestergaard


På lørdag støtter hele landet brysterne. Ude i lokalforeningerne er det de frivillige, der får hjulene til at dreje rundt.

Af Trine Vestergaard

Landet over sælges der lyserøde kager, butikker laver særlige tilbud og lokalforeninger arrangerer store og små events. Det er alt sammen med til at skabe fællesskab ude i byerne.

Lyserød Lørdags styrke er den lokale forankring, mener Iben Ammentorp Bentzen, der er Projektleder på Lyserød Lørdag hos Kræftens bekæmpelse.

”Det er det lokale engagement, der er kernen,” siger hun og fortæller samtidig, at de frivillige både kontakter medier og erhvervsdrivende, og på den måde får udbredt kampagnen. Derfor mener hun ikke, at konceptet kunne eksistere uden dem.

Når en bliver ramt, bliver alle ramt
Hun fortæller, at man hos Kræftens Bekæmpelse håber, at Lyserød Lørdag giver følelsen af, at det er befolkningens indsamling.

”Det er en anledning til at mødes og glædes, men også en mulighed for at tale om de hårde ting,” siger Iben Ammentorp Bentzen. Hun understreger, at brystkræft rammer hver 9. kvinde og derfor påvirker mange.

“Til Lyserød Lørdag kan man føle, at man gør noget,” siger hun.

Du kan være med
I år er der 250 frivillige arrangører tilmeldt Lyserød Lørdag, og hos Kræftens Bekæmpelse håber man på at indsamle 4,5 mio. kr. til den gode sag. Ifølge Iben Ammentorp Bentzen blev der sidste år indsamlet 4,1 mio. kr, men på grund af det stigende engagement ude i byerne, håber man i år at indsamle endnu flere penge.

Hvis du ønsker at tage del i Lyserød Lørdag i Nordjylland, er der også gode muligheder for det. Du kan se en oversigt over lyserøde events nær dig her.

 

 

Da fuldtidsdiabetikeren sagde op

diabetes

Martin Dahlgaard må leve med at skulle til kontrol hver 12. uge resten af livet, efter behandling for type-1 diabetes. Et fantastisk byt, ifølge ham selv. Foto: Martin Dam Kristensen

Nordjyske Martin Dahlgaard fik for få år siden i Norge den behandling for type 1-diabetes, som nu bliver foretaget på Rigshospitalet. Noget, han overhovedet ikke fortryder i dag. 

Af Katrine Stampe 

Rigshospitalet har for første gang i 21 år kureret en type-1 diabetiker for diabetes. En behandling nordjyske Martin Dahlgaard fik foretaget i Norge tilbage i 2012, som den første danske type-1 diabetiker.

Behandlingen gives kun til diabetikere, som også lider af nyresvigt, hvilket er en hyppig følgesygdom for diabetespatienter. Behandlingen består i en transplantation af nyre og bugspytkirtel.

Operationen har ændret Martin Dahlgaards liv markant. Han er gået fra at have en ”fuldtidsstilling” som diabetiker, til igen at have et almindeligt arbejfaktaboksde.

”Det er svært at beskrive, hvad det her har gjort ved mit liv. Jeg er gået fra at være halvdød til at få et liv igen, hvor jeg kan lege med mine børn,” siger Martin Dahlgaard

Martin Dahlgaard skal tage medicin resten af sit liv, men det er stadig at foretrække frem for et liv med type-1 diabetes, og alt hvad det indebærer af insulinsprøjter, manglende overskud og lange dage på sygehuset i dialyse.

Ingen grund til skepsis
I videnskaben har det længe været kendt, at man kunne behandle type-1 diabetes ved en transplantation af bugspytkirtlen, men organet er meget sart. Derfor stoppede man i 1994 med at foretage operationen i Danmark, grundet dårlige resultater. Det var derfor Martin Dahlgaard fik behandlingen i Norge.

Martin Dahlgaard er lidt skeptisk ved, at behandlingen er blevet genoptaget i Danmark, da man i Norge allerede har en masse erfaring med lige netop denne behandling. Han så i stedet for gerne et samarbejde mellem Norge og Danmark.

”Jeg sammenligner gerne ekspertise med en bil. Det mærke, som sidder på snuden af bilen, er det værksted, som jeg vil køre til for at få en reparation. Det er dem, som er bedst til at tage sig af det mærke, derfor vil jeg få det bedste resultat.”

Martin Dahlgaards skepsis er ubegrundet, ifølge Ulrik Meyer, Centerdirektør for Rigshospitalet, da behandlingen har været fulgt tæt gennem mange år i udlandet.

”Vores kirurger har enten erfaring fra ansættelse i udlandet eller fra korterevarende studieophold,” siger Ulrik Meyer.

Besparelser ikke årsagen til få behandlinger
I Danmark vil transplantationen kun blive foretaget på Rigshospitalet, da de er det eneste sygehus, som udfører begge transplantationer. At behandlingen kun skal foregå der, er der bred enighed om blandet landets øvrige sygehuse, da det kommer til at dreje sig om meget få transplantationer om året.

Rigshospitalet regner med, at der cirka vil blive foretaget mellem 15-20 behandlinger af type-1 diabetes kombineret med nyresvigt om året, selvom næsten 32.000 danskere lider af type-1 diabetes.

”Det er en relativt dyr behandling, der koster ca. 400.000 kr. pr. forløb, men den samfundsmæssige besparelse er betydelig i det lange løb, hvis den enkelte patients sukkersyge helbredes,” siger Ulrik Meyer.

lokalDe få behandlinger skyldes ikke besparelser i sundhedsvæsnet, da Rigshospitalet har fået en bevilling til behandlingerne, men derimod manglen på organdonorer.

Det vides endnu ikke, om behandlingen på længere sigt vil blive udbredt til en større patientgruppe.